Billede
logistik

Sådan tager vi miljøhensyn i logistikken

Med én komponent til styre hele logistikken - både lager og transport - kan vi være mere strategiske og spare CO2-udledning.

Miljøhensyn i transport

Som forbrugere ser vi gerne, at de virksomheder vi handler hos, tager etisk ansvar og har fokus på deres miljøpåvirkning. Men når der tales transport af varer, lægges der oftest vægt på pris og hastighed som de vigtigste parametre. I dag handler det om, at leveringen skal foregå så hurtigt og så billigt som muligt – ofte på bekostning af miljøet. For når tingene skal gå stærkt, når lastbilerne ikke altid at blive fyldt op, hvilket resulterer i, at lastbilerne transporter en masse luft -  i stedet for en masse varer.

Men det er muligt at tage miljøhensyn i transporten, uden at leveringstiden forlænges. Læs med om, hvordan vi sikrer, at der tages hensyn til miljøet i håndteringen og leveringen af dine emballageløsninger.  

Intern logistik og optimeret lagerforhold

Vi arbejder løbende på at forbedre vores overordnede logistik. I dag har vi vores egen logistikafdeling, som hver dag arbejder på at nedbringe CO2. Det gøres for eksempel ved at sammenlæsse ordrer, således at pladsen i lastbilerne udnyttes optimalt og der ikke transporteres en masse luft. Derudover har vi for nylig optimeret vores lagerforhold ved at samle vores lagerbeholdning ved én partner, der også har fået rollen som vores primære transport og logistik-partner.

En miljøbevidst transport- og logistikpartner

Vi har vores egen logistikafdeling, som hver dag arbejder på at nedbringe CO2-udledning i transporten, ved så vidt muligt at sammenlæsse ordrer, så pladsen i lastbilerne udnyttes optimalt.

Vores transport- og logistikpartner har fokus på at udvikle en grønnere forretning med mange forskellige tiltag. F.eks. uddannes deres nationale chauffører i ECO driving, hvilket vil sige, at chaufførerne lærer at udnytte brændstof bedre og køre længere pr. liter. Derudover er 91,4% af deres køretøjer Euronorm 6 biler, hvilket angiver bilernes miljøegenskaber. I samarbejde med Aarhus Universitet er de i gang med at udvikle en CO2-beregner, der skal give transparens og et retvisende billede af, hvor meget CO2 der udledes ved hver forsendelse. CO2-udledninger i områder, hvor de på nuværende tidspunkt ikke kan nedbringe yderligere, kompenserer de for gennem udvalgte kompensationsprojekter.

 

Kontakt os

Hos Scan Lux Flexible A/S gør vi alt for at finde den mest optimale emballageløsning til dig. Kontakt os og hør nærmere om, hvad vi kan gøre for dig.

+ 45 86 13 43 00
Send besked