Hvorfor er innovation i emballagebranchen vigtig for miljøet?
Innovation som driver for grøn omstilling
I emballagebranchen spiller innovation en afgørende rolle for at håndtere klimaudfordringerne. Ved at arbejde systematisk med at optimere emballageprodukter og minimere emballagemængder kan vi reducere den miljøbelastning, som emballage medfører. Hos Scan Lux Flexible A/S har vi netop udviklet Flexothen® – et innovativt koncept og metode til produktoptimering, som sætter bæredygtighed i fokus.
Hvad er Flexothen®?
Flexothen® er mere end bare en materialeløsning; det er en bæredygtighedsstrategi. Flexothen® gør det muligt for os at reducere mængden af plast i vores emballage ved at minimere materialets tykkelse, uden at gå på kompromis med kvalitet eller holdbarhed. Konceptet tilpasses til vores kunders specifikke behov, hvilket sikrer, at hvert produkt optimeres til lavere materialeforbrug og høj funktionalitet.
Ved at optimere vores materialevalg og udformning og ved at anvende genanvendt plast, bidrager Flexothen® også til reduceret vægt og volumen, hvilket forbedrer logistikken og sparer plads ved både transport og opbevaring.
Fordele ved Flexothen®
- Mindre CO₂-udledning: reduceret vægt betyder mindre brændstofforbrug under transport.
- Effektiv opbevaring: mindre fylde kræver færre paller og reducerer lagerplads.
- Reduktion af plastforbrug: mindre plast pr. produkt og lavere affaldsmængder.
- Miljøvenlig bortskaffelse: mindre plast gør affaldshåndtering mere bæredygtig.
- Lavere produktionsomkostninger: mindre materialeforbrug resulterer i lavere omkostninger.
Miljøudfordringer og fremtidens emballage
OECD-rapporten ”Global Plastics Outlook” fra 2022 viser, at plastaffald er steget markant de seneste to årtier, og uden ændringer vil det globale plastaffald nå 1 milliard ton i 2060. Den gennemsnitlige europæer skaber næsten 180 kg emballageaffald årligt, og uden handling vil dette tal stige yderligere.
Hos Scan Lux Flexible A/S bidrager vi gennem ’avoided emissions’ og en innovativ tilgang til vores kunders emballagebehov til at reducere overforbruget af emballage.
Vi tilbyder ikke et traditionelt produktkatalog, men arbejder i stedet tæt sammen med kunderne om at udvikle løsninger, der minimerer forbruget for de konkrete emballager, de anvender. Flexothen®-metoden er garant for vores løbende arbejde med at sikre en bæredygtig emballagebranche.
Kildehenvisning: Global Plastics Outlook: Economic Drivers, Environmental Impacts and Policy Options, OCDE, june 2022.