madaffaldsposer

Horsens Kommune har fået nye madaffaldsposer

Resultater
Fordelagtig pris
Kvalitetsprodukt
Glade borgere
Udfordring

Uholdbare løsninger

Til indsamling af kommunens madaffald havde Horsens Kommune tidligere anvendt papirsposer, en løsning, der viste sig at være uholdbar. Papirsposerne kunne ikke holde tæt, hvilket resulterede i maddiker og lugtgener i affaldsbeholderne. For at komme problemet til livs, valgte Horsens Kommune at indkøbe nogle midlertidige madaffaldsposer. Disse poser bragte en anden udfordring med sig: de var pålagt poseafgift. 

proces

Et ønske om et kvalitetsprodukt

I et udbud søgte Horsens Kommune en leverandør med de rette kvalifikationer til at løse opgaven. De ønskede madaffaldsposer, der ikke var omfattet af afgiftspligten og som var af god kvalitet. Modsat papiraffaldsposerne, skulle de nye poser holde til forskellige typer af madaffald, de skulle ikke kunne perforeres af skarpe genstande, og væske måtte ikke kunne trænge igennem og sive ud i affaldsbeholdere.

Scan Lux Flexible A/S løste opgaven ved at tilbyde Horsens Kommune det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grønne madaffaldsposer. Madaffaldsposerne holder tæt og sikrer, at madaffald og væske ikke lækker ud i affaldsbeholderne og tiltrækker maddiker. Posernes svejsninger er så stærke, at spidse genstande ikke danner revner. Derudover er de nye madaffaldsposer ikke pålagt poseafgift.

Løsning

Hvad betyder det for Horsens Kommune?

Horsens Kommune får nye madaffaldsposer i høj kvalitet. For kommunens borgere betyder det, at en pose fyldt med madaffald kan bæres hen til en nedgravet affaldsstation uden risiko for spild. Derudover får kommunen et samarbejde med en leverandør, der kan garantere dem fleksibilitet og leveringssikkerhed, således at de altid har produkterne i rette tid. De får en samarbejdspartner, der har flere års erfaring med at levere madaffaldsposer til andre kommuner.

Lad os hjælpe dig

Scan Lux Flexible A/S kan forsyne dig med de produkter, du skal bruge, for at komme i mål med de 10 sorteringsfraktioner. Har din virksomhed eller kommune behov for emballage med mindst mulig miljøpåvirkning til konkurrencedygtige priser?

Kontakt os og hør nærmere om, hvad vi kan gøre for dig.

+45 86 13 43 00