pose

dao sparrer CO2 og kommer tættere på bæredygtighedsmål

Resultater
15,5 % økonomisk besparelse
Fra nyplast til genbrugsplast
77 tons CO2-besparelse
Udfordring

daos emballageforbrug

dao så dagens lys tilbage i 2007 og er sidenhen blevet Danmarks største distributionsselskab på morgen-nettet. En voksende virksomhed medfører et voksende ansvar. For dao betyder det, at de har et mål om at reducere deres CO2-udledning og blive den mest grønne distributør i Danmark. dao ønskede en professionel samarbejdspartner til at gennemgå deres emballageforbrug. Efter en dybdegående analyse, har dao reduceret sit plastforbrug markant. Det gør en betydelig forskel både på regnskab og CO2-udledning.

Hver nat kører 3.500 omdelere i hele landet og distribuerer aviser, magasiner, breve og pakker for dao. Næste morgen kan dao’s kunder glæde sig over leveringen af deres pakke - der hænger på deres dørhåndtag.

Proces

Optimering og plastreduktion

Grundet forretningsmodellen bruger dao millioner af forsendelsesposer. På årsbasis løber deres forbrug af forsendelsesposer op på cirka 200.000 kilo plast. Ved anvendelse af 1 kg genanvendt plast kan der spares ca. 2,2 kg CO2 sammenlignet med 1 kg virgin plast (nyplast). De forsendelsesposer som dao anvendte tidligere, var fremstillet af nyplast.

Det var oplagt for Scan Lux Flexible A/S at ændre plasttypen fra nyplast til genanvendt plast. Posernes tykkelse blev reduceret med 13%, fra 52 My til 45 My. Efter ændringerne i plastforbrug og plasttype blev poserne stresstestet for at garantere, at de ville holde til det miljø, de bliver anvendt i. Hankene på poserne blev herefter optimeret yderligere, således at de nu kan holde til at hænge på dørhåndtaget natten over.

Løsning

Hvad betyder det for dao?

Plastreduktionen i poserne nedsætter dao’s forbrug fra 200.000 til cirka 174.000 kilo plast om året, hvilket giver dao en årlig plastbesparelse på 13,46% om året. Plastreduktionen gør også en forskel i transporten, for når produkters vægt reduceres, sker der en besparelse i forbruget af brændstof - og det giver mindre miljømæssig påvirkning. Ydermere har et mindre plastforbrug en positiv afledt effekt: mindre plastaffald.

Den miljømæssige optimering sparer dao for cirka 77 tons CO2. Mindre materialeforbrug og ændringen til genanvendt plast er også ensbetydende med et optimeret prisniveau. dao endte med en økonomisk besparelse på 15,5%.

 

Billede
Chef, dao


"Hos dao betyder bæredygtighed både, at vi vil mindske vores miljøpåvirkning og sikre økonomisk besparelse, hvor muligt. Når de to ting kan gå hånd i hånd, er vi virkelig lykkes med vores arbejde. Da vi bad Scan Lux Flexible A/S kigge ind i optimeringen af vores plastpose, så de hurtigt mulighederne og vi er rigtig godt tilfredse med både samarbejde og resultat.” 




Morten Villberg, CEO ved dao
Skal vi hjælpe dig?

Har du behov for emballageløsninger med mindst mulig miljøpåvirkning til konkurrencedygtige priser? Scan Lux Flexible A/S kan hjælpe dig med alt fra produkttilpasning til produktoptimering.

Kontakt os og hør nærmere om, hvad vi kan gøre for dig.

+45 86 13 43 00