Scanpan A/S slipper for ridser
Ridser under lange rejser
SCANPAN A/S er en familieejet virksomhed, der sælger håndlavet kogegrej. Virksomhedens hovedkontor ligger i Auning, hvorfra virksomheden eksporterer sine produkter til mere end 50 lande.
Under logistikken kan produkter risikere at blive beskadiget, hvis de ikke er emballeret tilstrækkeligt eller forsvarligt. Der kan for eksempel være forskellige komponenter, der ikke er fikseret optimalt, og hvis der forekommer rystelser under rejsen, kan produkterne risikere at få stød eller ridser. SCANPAN A/S’ produkter eksporteres til mange forskellige lande, og virksomheden ønskede derfor den helt rette emballage til at sikre, at produkterne ikke blev beskadiget under de lange rejser.
Beskyttende emballage
Scan Lux Flexible A/S kunne imødekomme SCANPAN A/S’ ønsker, ved at tilbyde en optimeret LDPE-pose med påtrykt SCANPAN-logo, som sørger for, at produkterne ankommer sikkert til kunderne - uden ridser. Derudover har poserne forenklet pakkeprocessen. Ved hjælp af en maskine, der puster luft ind i poserne og åbner dem, er pakkeprocessen blevet hurtigere, og det er blevet lettere for medarbejderne at lægge produkterne i den beskyttende emballage.
Hvad betyder det for SCANPAN A/S?
At pakkeprocesser bliver effektiviseret har stor betydning for en virksomhed. Det betyder, at flere ordrer bliver pakket og afsendt om dagen, hvilket er med til at skabe tilfredse kunder og en bedre bundlinje. Samarbejdet mellem Scan Lux Flexible A/S og SCANPAN A/S har indtil videre varet i over 10 år. Det vidner om et godt og tillidsfuldt samarbejde.
”Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Det er nemt at bestille, varerne kommer til tiden og til den aftalte kvalitet. Vi har handlet med Scan Lux Flexible i en række år, og der har kun været en enkelt fejl i produktet, som af Scan Lux Flexible blev rettet med det samme. ”